"Den lille hjælper" er en praktisk guide, der indeholder de vigtigste aftaler og bestemmelser for lærlinge i industrien. Her finder du svar på de fleste af de spørgsmål, du kommer til at stå over for som lærling. Savner du oplysninger i "Den lille hjælper", er du meget velkommen til at henvende dig til din lærlingetalsmand eller din tillidsrepræsentant på virksomheden. Du kan også spørge i din lokale afdeling. En af de allervigtigste ting for dig, som har en lærekontrakt er, at du aldrig skriver under på ophævelse af kontrakten uden at have talt med din lokale Metal afdeling. Alt for mange lærlinge er 'kommet til' det. Og så kan vi ikke hjælpe dig. Derfor - skriv aldrig under! For offentligt ansatte lærlinge er der en speciel aftale, som f.eks. gælder lønspørgsmål. Det kan du få mere at vide om, ved at henvende dig til din tillidsrepræsentant eller din lokale afdeling. |









