Metal Ungdom er mere end bare en fagforening, som hjælper dig.
Metal Ungdom er også en frivillig organisation, hvor en masse lærlinge bruger en deres tid og kræfter på at lave en masse aktiviteter, arrangementer og happenings. Og det er nemt, at være aktiv i Metal Ungdom og være med til at gøre en forskel. Her kan du læse mere om, hvordan du kan blive aktiv.
Afdelingens ungdomsudvalg:
Vi har mange lokale ungdomsudvalg i afdelingerne rundt i landet. Her bliver der arrangerer alt fra debatarrangementer, hvor man f.eks. kan deltage i diskussioner om, hvordan man får et godt undervisningsmiljø og lære mest muligt, til sociale arrangementer som Go-kart, paintball og lignende som alle skabe aktive og udvelske erfaringer. Mange af møderne bliver afsluttet med god mad, bowling, eller hvad vi nu finder på.
Regionens ungdomsudvalg:
Der er 5 regioner i Dansk Metal.
I Regionens Ungdomsudvalg planlægger vi aktiviteter, som de enkelte afdelinger ikke har råd til. Det kan være større markeringer for bedre uddannelse eller aktioner der sætter fokus på manglen på praktikpladser eller det kan være synlighedsarrangementer på forskellige festivaller.
Regionerne arrangerer også studieture til udlandet. Formålet med studieturerne er dels at ryste lærlingene sammen, at give dem en viden om, hvordan man producerer i andre lande, og hvordan deres lærlingeuddannelser er skruet sammen.
Forbundets ungdomsudvalg:
Forbundets UngdomsUdvalg (også kaldt FUU) er det øverste organ i Metal Ungdom og består af regionens lærlingeformænd og ungdomsregionssekretærer – samt ungdomskonsulenten. Det er her, de overordnet beslutninger, diskussioner og koordineringen bliver taget. Hvis der f.eks. skal arrangeres noget landsdækkende, så er det i Forbundets Ungdomsudvalg, det bliver koordineret. Forbundets Ungdomsudvalg sørger også altid for at holde sig opdateret med, hvad der sker på uddannelsesområdet. Dermed kan vi påvirke det til vores fordel.
Metal Ungdom har desuden en repræsentant i Dansk Metal’s Hovedbestyrelse med stemmeret. Vekommende bliver valgt på Metal Ungdoms årsmøde. Det er i forbundets ungdomsudvalg at beslutningerne om ungdomsarbejdet bliver diskuteret og taget.
Metal Ungdoms Årsmøde
Hvert år afholder Metal Ungdom årsmøde, som alle afdelinger sender repræsentanter til. Det er her, vi sammen evaluere året der er gået og diskutere hvad der skal prioriteres i det kommende år og senere vedtage et inspirationsprogram for det kommende år. Udover de forskellige person, bliver årsmødet også brugt til at debattere lærlingeforholdene, både i Dansk Metal samt selvfølgelig ude på de tekniske skoler.