Ferie

Alle lærlinge har ret til ferie under uddannelsen. Her kan du læse om reglerne.


I det første ferieår (1. maj til 30. april), efter du er startet i lære, har du ret til: 

  • 25 dages ferie hvis dit læreforhold er begyndt inden 1. juli
  • 1 uges ferie hvis dit læreforhold begynder efter 1. juli, og firmaet holder ferielukket mellem 1. oktober og 30. april

Har du ikke optjent ret til feriegodtgørelse for alle feriedagene i disse tilfælde, skal arbejdsgiveren betale dig mindstelønnen i det resterende antal dage.

Feriens længde
Fra andet ferieår er den årlige ferie 5 uger eller 25 dage. Af ferien skal mindst 15 dage gives i sammenhæng i perioden mellem den 2. maj og den 30. september (ferieperioden). Er feriedagene under 15 dage, skal hele ferien gives i en sammenhængende ferieperiode.

Feriegodtgørelsen
Feriegodtgørelsen 12,5 % af din løn. Du får ikke feriegodtgørelse af betaling for befordring, kostpenge eller løn, udbetalt under ferie, og ydet feriegodtgørelse.

Feriefridage
Alle, som har været beskæftiget på virksomheden uafbrudt i 9 måneder, har krav på feriefridage. Feriefridagene betales sammen med din løn. Optjeningen sker inden for ferieåret, som løber fra 1. maj til 30 april.

Inden 1. april skal du meddele virksomheden, hvor mange feriefridage du vil holde i den kommende ferieperiode, der starter 1. maj. Du kan kun afholde 5 feriefridage hvert ferieår.


Sidst opdateret den 20.07.2010, HJ
Ret og Pligt

Hjælpen er lige ved hånden, når du vil kende dine rettigheder og pligter som lærling. Den Lille Hjælper kan svare på det hele.


Kontaktinformation

Dansk Metal er fagforeningen for mennesker med mekanisk, teknisk, elektronisk eller informationsteknologisk uddannelse

Dansk Metal
Nyropsgade 38
1780 København V
Telefon 33 63 20 00